Få et spændende hjem med farver
Når du skal indrette dit hjem godt, er der en hel del forskellige elementer du skal have til at spille sammen. Der er både de store flader, såsom vægge, gulve og lofter, og der er de mindre dele i form af møbler, tæpper, billeder og tilbehør. For at få et godt resultat, skal du overveje nøje, hvilke farver, materialer og former du vælger at kombinere. Det er vigtigt at sammensætningen er harmonisk med mindre du bevidst ønsker at skabe et lidt skævt og utraditionelt udtryk. Her kommer lidt fif til, hvordan du kan skabe harmoniske men spændende rum med fokus på farver.
Harmonisk eller kedeligt?
Harmoni er ikke det samme som kedeligt. Det skulle man dog tro nogle gange, når man ser eksempler på indretninger, hvor alt er i samme farve eller tone. Der er nogle mennesker, der foretrækker, at deres stue skal være indrettet med meget diskrete beige eller grå farver uden kontraster. Umiddelbart kunne man også tro, at det ville give et harmonisk rum, men ofte bliver det i stedet ensartet og kedeligt. Der skal gerne lidt forskellige farver ind i et rum for, at det begynder at leve. Der skal også tænkes i forskellige typer af materialer, så der er forskellige strukturer at se og føle på. hvis alt for eksempel er glat i overfladen, ser det også temmelig intetsigende ud.
Mange forskellige farvepaletter
Omvendt kan mange forskellige farver i samme rum virke kaotisk og rodet at se på. Det samme gælder, hvis der er mange forskellige mønstre i et rum. Så opnår du ikke et harmonisk udtryk kun forvirring. Det hele afhænger dog af hvilke farver og hvilke mønstre, der er tale om. Farver kan tilhøre forskellige paletter. For eksempel kan de være rene og klare eller støvede. De kan være kraftige, eller de kan være sarte. De kan være blandet med sort og få et lidt mørkt udtryk eller blandet med hvidt og få et lyst udtryk – de såkaldte pastelfarver. Det er ikke altid, at farver fra forskellige farvepaletter passer godt sammen. Eller rettere man skal være dygtig til at bruge farver for at blande paletterne. Man kan nemlig sagtens få smukke lidt skæve udtryk ved at mikse fra forskellige paletter, men det kræver som sagt en vist flair for farver.
Vælg en palette der tiltaler dig
Så hvordan griber du det egentlig an, når du gerne vil have et harmonisk hjem, der ikke er kedeligt? Det er sikrest ikke at blande farvepaletterne. Så først skal du gøre op med dig selv, om du er mest til lyse eller mørke farver, støvede toner, klare toner, osv. Når du har fundet ud af det – kig eventuelt på indretninger i blade og på nettet og bliv inspireret – kan du begynde at udvælge, hvilke farver der tiltaler dig mest.
Hvor skal farverne bruges?
Tænk både vægge, loft og gulv ind, når du vælger farver. De senere år er man i langt højere grad begyndt at bruge farver på både lofter, vægge, paneler, døre og dørkarme. Man kan for eksempel have den samme farve på vægge, paneler og døre. Så får man en helt anden samlet oplevelse af rummet. Du kan også vælge at male loftet en farve og holde væggene med mere lyse. Du må heller ikke glemme gulvet, når du tænker farver ind i rummet. Hvis du har et trægulv kan det bejdses i mange farver. Og ikke kun i træfarver også i for eksempel grønne, blå og røde nuancer. Det kræver naturligvis, at du får givet dit gulv en afslibning først, så farven kan lægge sig flot og ensartet på gulvfladen. Et farvet gulv kan skabe en virkelig flot og unik effekt i et rum.
Få inspiration til nye farver på dine trægulve her